TORSDAG
Orgel – NY WORKSHOP
Instrumenternes dronning, verdens største instrument: orglet. Det kan spille helt svagt, det kan larme helt vildt, og så kan det alt muligt der i mellem. Og det vildeste er, at man spiller både med hænderne OG fødderne samtidig!?! Hvordan hænger det sammen? Det kan du finde ud af til orgelworkshop. Her skal vi undersøge, hvordan et orgel virker, vi skal høre forskellig musik, og så skal du selvfølgelig også selv prøve at spille, hvis du har lyst. Man behøver ikke at kunne spille klaver for at få noget ud af workshoppen.
Rytmesjov
Vi leger med rytmer og finder på nye måder at skabe musik.
Syng!
Hvis du kan lide at synge og gerne vil have ideer til, hvordan du kan træne din stemme, er det her lige noget for dig. Vi skal lave øvelser med stemmen og synge med og for hinanden.
Fra 4. klasse og opefter.
Tegneworkshop
Vi vil hygge os med at tegne på forskellige måder. Du kan selv vælge, hvad du vil tegne, og vi har også nogle ideer med, som du kan prøve af.
Film
Hvis du har lyst til at se en hyggelig film, kan du være med her.
Kuglebane
En kugle vil altid trille nedad, hvis det er muligt. Her vil vi lave en bane af forskellige materialer, som er både udfordrende og måske også meget lang.